Angantyr - Ulykke lyrics
 |
Tracks 01. Ulykke Er Dit Navn
02. Visdoms Virke 03. Krageben 04. Træl Af Tomme Ord 05. Falbudt Og Forrådt 06. På Sin Moders Grav 07. Råddenskab I Sortenmuld 01. Ulykke Er Dit Navn
Hemmelig fryd du høster
Over anden mands mismod Fjende eller frænde betyder intet Når illdåds ild ulmer Asken gemmer gløder Voksende til valbrand Ventende bag skygger Du frænde til døden Med bælgen blæser Når sindet ej er stærkt Gøres gerning ej af godhed Alene ved fortræd Kommer glæde og nøje Ulykke er dit navn Og til Hel dit folk fører Med lange løgne Jordlægges land og rige Rigdoms rygter vidt du varsler Fyrig frænde færdes frygtløs Mod døden i dybet Trofast træder Høvdings hirdmænd I fylking Bestemt du har Allerede enden Forledt og blindt lokket Heldet tros at ville vare For evigt fordømt Vil alle være 02. Visdoms Virke
For eget liv gør du bedst at leve
I egen stand sidde stolt For der egne love at lære Stærk er ene mand sikker Når viddet holdes rent Og egne mål mødes Fortvivl ej for egen fremtid Gerninger gode glemmes ofte Medens mands misvirke Vanetro vender tilbage Tro ej din hensigt ædel Dåden følt af urent hjerte Manes af mistro Med modvilje mødes Sande vil skinsyge sind Se vil skadesynte At verdens pris ej behøves Og selvets styrke ej berøves Den som af visdom virker Og af sin dåd er stolt 03. Krageben
For fødderne af hængte mænd
Han sidder med luset liv i laser Lytter til de dødes hvisken Alle ham flyr som farlig pest, hvad han end rører, vanheld han volder. I hans spor går sygdom og sot. Hvor han vandrer, visner alt. Uhørte råd med mineløs maske mælet Hører han de hvileløses rustne røster Lavmælt langtrukkent lyder De tabte ord som tunger aldrig talte Fra stemmerne som reb og stok kvalte Den dyrebare pris, om hel at være vis Mod ensomhed og afsky, bestandig bør betales I råddent dynd dryppet Med næb og kløer dyppet Kødet fra lemmer løsrevet Minde om liv uden lov levet Krageben på offerklæde kastes For dødefærd at føre Krageblod for offersyn ofres For løgnens lig med rette at se 04. Træl Af Tomme Ord
Blodet fra uskyldige mænd farver mine hænder
Lang tid det tog ej at ende deres liv Tryglende om nåde, siddende på knæ Efter deres iver og kamplyst jeg overvandt med våben Selv i beder om evigt liv Jeres ønske jeg opfylder blot Hovedet delt i to med øksens skarpe blad I præstefedt smurt ind for hurtig død at bringe Selv i beder om evigt liv Jeres ønske jeg opfylder blot To gange tænker jeg aldrig Men fra hjertet hastigt handler Min vej blev for mig lagt For længe siden af varsomme valgs voldsomme virke En efter en jeg så dem mod lyset sig vende Af løse løfter lade sig binde til træl af tomme ord Blinde brødre bag fromme smil Vil vansinds vej vælge hver eneste gang Lig de ligger for mine fødder Ved dette standser jeg ej Kraftfulde klager fra bjerges rødder Vender verden ved jeg Forbryder blev jeg kaldt under hånligt herredømme Hyldes nu i al tid som skaber af stolte sagn 05. Falbudt Og Forrådt
Jaget af mange mægtige mænd
der troløs troskab har taget For liv og levned at beholde når tiden skifter magten fra mand til mand En ussel orm de følger Der ufortjent på tåbernes trone sidder Magt før mod Frie sind må fældes for tyranni at tage Så frygt for frænders forfald forleder En ussel orm du følger Der ufortjent på tåbernes trone sidder Hvornår blev mænds ære af hvidekrist fordærvet Og på vrangen vendt? Ej for folk og frænder skal gerning nu gøres Men for egen magt og vinding Bag rænker af utrolig guddom Ser du dig selv stor når stolt du træder over Ligene af brødre og landsmænd Alt som dig formede af fortids foragt Alle der i megen modgang ved din side stod I vejen for dit svig nu står Falbudt og forrådt da modstand mødtes Frænders bånd forkastet da brodermord blev budt Æreløs og ærgerrig, sindet du solgte da sølvet du så Blodig, lovløs, forslået Flygtet fra forræder Listige planer lægges Dagen skal komme 06. På Sin Moders Grav
Bag stammer skjult under skovens krone
Forhøjning af jord gemmer på umærket grav Et nyfødt barn sultent græder Læber blå, kulden er kommet Fjerne ører i aftendisen hulkene hører Gråbens gule øjne ser menneskebarnet uden moder Mangel af mad fik fattig families fader At lægge den lille på nygravet grav Et nyfødt barn sultent græder Læber blå, kulden er kommet Fjerne ører i aftendisen hulkene hører Tågens tæppe trækker sig tæt I anstrengt armod, moder til to Forsøgte sine børn at forsørge Fra fattigdommens fjendskab flygtet Det tredje hende i døden drog Ladt alene tilbage på sin moders grav Drengebarnets spæde røst i kulden forsvinder bort Flokken af natdyr, forhøjningen sig nærmer Bidske blikkes bjæffen varsler voldsom valfærd Flammer over flokdyr flyver Barske brøl barnet beskytter Med mørket i ryggen og med brændende bryst En skare af skygger Skovsat søn fra sikker død stjæler Forseglet er nu hans fremtid Til tidens tåger at tjene 07. Råddenskab I Sortenmuld
Ben og brusk og tænder i sortenmuld forgår
Sten og Aske, skind og træ, alt vil det med tiden forsvinde Fra verdens vidder. Være for evig bortglemt Bag råddenskabens retning Tror du om dig selv andet Blodet for længst tømt ud af stormand og træl Tarme strækket lange af bonde og kriger Ofret er det samme, villigt eller ej Til mosevand liv er viet Tiden til tørv resterne forvandler Under mørkets muld eller i mosens mudder Fra dagen det druknes For verden begraves Lever det i mindet dit |