For dig som i løndom smeder rænker
For dig som for eget ry om usand dåd skryder

Langt ligger ærlige ord fra din mund
Sindet altid knager
Ærefuld gerning er dig fremmed land
Altid egen fremgang først

Foragt...
For dig og dine
Foragt...
Til evig tid

For dig som lægger ærlig mand i lænker
For dig som øver nid og eder bryder

Foragt...
For dig og dine
Foragt...
Til evig tid

For dig som løfter våben mod en frænde

Gang på gang de falske ord fra dig falder
Mellem brødre sår du voksende splid
En flod af skinsyge fra din afmagts kilde render
Kommen er du ej af ærlig æt

Fortabt i en hvirvel af ufødt ugerning
For viljesvag til anden vej at vælge
Hellere ser du verden ende i pest
End egne mangler skue
Som forskyldt vil du belønnes