Svartsot - Ravnenes Saga lyrics
 |
Tracks 01. Gravøllet
02. Tvende Ravne 03. Nidvisen 04. Jotunheimsfærden 05. Bersærkergang 06. Hedens Døtre 07. Festen 08. Spillemandens Dåse 09. Skovens Kælling 10. Skønne Møer 11. Havets Plage 01. Gravøllet
Våren kom og tøed' jorden,
Vinter blev til grønne agre, Gæve mænd vi samled her, Striden kaldt', så satte vi sejl. Hør! Hør! Kvinde, kom med øl, Kvinde, kom med kød, Gravøllet drikker vi til fæller vores, der døde! Englaland i gryet sås, Gyldent sand og kystens madder, Ved havstokken vi fandt en by, Med kirketårn, der løb vi i land. I en by tømt for mænd hærged' vi, Vi tog deres løsøre, guld og kvinder, Mens kirkens klokker kimerd varslen. Hør! Hør! Kvinde, kom med øl, Kvinde, kom med kød, Gravøllet drikker vi til fæller vores, der døde! På vejen ned mod skibene, En bondehær fra skoven stormed'. De fór frem med fork og le, Mange mænd slagtedes der. Fællers lig blev båret frem, En storslået høj vi graved' for dem, Engelmænd i dynger lå, Legemerne blev ravnens bytte. Sommeren, den gik på hæld, Vi vendte tilbage til vore hjem. Med logsang og strengeleg, Vi bænker nu og drikker gravøl. Hør! Hør! Kvinde, kom med øl, Kvinde, kom med kød, Gravøllet drikker vi til fæller vores, der døde! 02. Tvende Ravne
ravn Ravn hin sorte sidder i en ask, skuer ud på sletten grøn.
Mænd i brynjer samler sig til krig, hvasse økser under himlen blå. ravn Ravn hin sorte flyver hen fra øst, sætter sig i asken grå. Ravnen siger ?Stridsmænd kommer hid, sletten farves rød i dag." Tvende ravne sidder i asken, Tvende ravne skuer på valen, Tvende ravne tæller bedrifter, Erindring og tanke, de ser på alt. ravn Ravn hin sorte siger til den anden, ?Stridsmænd kommer østenfra, Hjelme glinser stolt i solens lys, (og) faner rander bakkens ås." ravn Ravn hin sorte siger til den anden, ?Her er ej et sted for frygt. Mange sønner falder her i dag, mødre græder denne kvæld." Tvende ravne sidder i asken, Tvende ravne skuer på valen, Tvende ravne tæller bedrifter, Erindring og tanke, de ser på alt. ravn Ravn hin sorte siger til den anden, ?Tapre knejte strider hårdt, Kampråb runger kækt på sletten grøn, hæder er der her at få !" ravn Ravn hin sorte siger til den anden, ?ære er ikkun dødemands eje, Gravens kulde venter de fleste, mjøden smager bitter der." Tvende ravne sidder i asken, Tvende ravne skuer på valen, Tvende ravne tæller bedrifter, Erindring og tanke, de ser på alt! 03. Nidvisen
Hey! Skampletten sættes på dig, nidding!
Hey! Skamskændt, så skal du dømmes nidding ! Jeg rister bodruner, jeg rister bjærgeruner, Jeg rejser nidstangen, jeg retter den mod dig. Hasselkæppen hæves, hestens stygge hoved griner, Koldt, fra kroppen kappet, gabet gnægger nu i tavshed, Øgets øde øjne uden spor af ømhed stirrer, Over mørke marker, stangen knejser stolt i stilhed. Hey! Skampletten sættes på dig, nidding! Hey! Skamskændt, så skal du dømmes nidding ! Jeg sender dig argskab, jeg sender dig galskab, Jeg sender dig pinsler, jeg rister runer tre. Trolden, alfen, tursen, trænger på i trussemørket, Vætten aner varsler, farer værgeløst om i vanvid, Rodløs er hin rådvilde, revet ud af dvalens glemsel, Den vil fred ej finde, før du her fra landet flygter. Hey! Skampletten sættes på dig, nidding! Hey! Skamskændt, så skal du dømmes nidding ! Jeg kvæder nidvisen, jeg kvæder nag-visen, Jeg kvæder din modgang, mens stangen knejser stolt. Dulgt' er dåden dyster, døden din jeg spår i mulmen, Varligt vælges ordet, gammel visdom deri vogtes, Mørke ord jeg mæler, røver magt fra mand og mandsling, Disse ord jeg råder, disse ord jeg rister rette. Hey! Skampletten sættes på dig, nidding! Hey! Skamskændt, så skal du dømmes nidding ! Jeg rister bodruner, jeg rister bjærgeruner, Jeg rejser nidstangen, jeg retter den mod dig, Jeg kvæder nidvisen, jeg kvæder nag-visen, Jeg kvæder din modgang, mens stangen knejser stolt. 04. Jotunheimsfærden
Nu, i skærsommerens varme,
Markerne er grønne, Frejas frodige barm, Vi skal brygge Øl, vi må ha' den kedel, Øl, jætternes mægtige ølkar, Øl, vi må drage til Hymer, Øl, der er langt at fare. Rejs, rejs, rejs til Jotunheim, Hymers kedel for at finde, Drag til jætteland, helt nede ved himlens rand, For der, for der bor Hymer, Rejs, rejs, rejs til Jotunheim, Hymers kedel for at vinde, Rejs, rejs alle modige mænd, For tørsten og for æren. Nej, ej jeg vil forglemme, De, der falder der, Når vi kommer hjem, Skal vi brygge Øl, til deres ære og hyldest, Øl, til at slukke vor tørst, Øl, vi må ha' den kedel, Øl, den er Udgårds største. Rejs, rejs, rejs til Jotunheim, Hymers kedel for at finde, Drag til jætteland, helt nede ved himlens rand, For der, for der bor Hymer, Rejs, rejs, rejs til Jotunheim, Hymers kedel for at vinde, Rejs, rejs alle modige mænd, For tørsten og for æren. Rejs til Jotunheim, Rejs. 05. Bersærkergang
Vrede griber mit sind
Galde æder min sjæl Brynjen kaster jeg bort, Blodtørst, besærkergang! Strid kalder mig, som fra søvnen Vækkes jeg Strid kalder mig, raseri Som en rus Ej kender jeg rædslens røst I mit hjerte Ild kan ej brænde, jern, ved jeg Kan ej bide Valens kampråb runger I den tunge luft Grebet som af galskab Som i fuldskabs vold Vrede griber mit sind Galde æder min sjæl Brynjen kaster jeg bort, Blodtørst, besærkergang! Olm som en tyr, vredens varme Fylder mig Olm som en tyr, bryndens brøl Lyder højt Ve dem, der her møder mig I slaget De må enhver lade deres liv For mit sværd Vilde øken, der glaner Øjen, der raner mod Skjoldets rand jeg bider Tænder slider træ Vrede griber mit sind Galde æder min sjæl Brynjen kaster jeg bort, Blodtørst, besærkergang! Valens kampråb runger I den tunge luft Grebet som af galskab Som i fuldskabs vold Vilde øken, der glaner Øjen, der raner mod Skjoldets rand jeg bider Tænder slider træ 06. Hedens Døtre
Hedens døtre danser på vinden.
07. Festen
Nu skal festen snart begynde
Øllen flyder fra vor tønde Kvinder skænker øl i horn Festen slutter først i morgen Over bålet steges lødet Vi ta'r kvinder med i høet Mænd, der kæmper vinder kvinder til at hold' sig varm til vinter Under bøgens brede kron' sidder vi Hey! Hey! Vi drikker tæt, kølig øl svælges ned Hey! Hey! Nu skal festen snart begynde Øllen flyder fra vor tønde Kvinder skænker øl i horn Festen slutter først i morgen Dansen svinger lystigt om, rundt om os Hey! Hey! Møerne smiler så sødt til os mænd Hey! Hey! Nu skal festen snart begynde Øllen flyder fra vor tønde Kvinder skænker øl i horn Festen slutter først i morgen Hey! Hey! Hey! Hey! Kvinderne viser der's barm frem til os, Hey! Hey! Nu er det tid til at vis' hva' vi ka'. Hey! Hey! Nu skal festen til at holde Tønderne er blevet golde Kvinder skænked' øl i horn Festen slutter her til morgen Rundt om bålet åd vi kødet Vi tog kvinder med i høet Dem, der kæmped', de fik kvinder Til at hold' sig varm til vinter. 08. Spillemandens Dåse
En vår morgen, da solen stod højt,
Til byen en spillemand kom Han sat' sig og kigged' omkring Og nu da skaren kom nærmere, begyndt han at spil'. Byens godtfolk, de dansed' og lo Som fortryllet af musikkens klang Men en karl, han spejded' en æske En sølvdåse, som spillermanden, han prøved at skjul' Spelmand, spelmand, spelmand, si' vos, wa' do har i æ dås Spelmand, spelmand, spelmand, vis no, wa' der æ i æ dås Trods hans klager, rives dåsen fra hans hænder Da låget løftes blev himlen så sort som den mørkest' nat De meldt' aldrig, hvad de så, ikke en sjæl undslap Den aften da solen gik ned Lå byen så underligt stil' Den fremmede, han var Fanden selv Og nu, da mørket frembrød, så begyndt' han at spil'. Spillemandens dåse Spillemandens dåse 09. Skovens Kælling
Da jeg gik ude en ensom nat
Hey ho, i den vilde skov En kælling ful, hun til mig kom Hey ho, hun stank så fælt Hendes blottede barm til bæltet rakte Hey ho, i den vilde skov Med tandløst smil og rådden mund Skovens kælling til mig talt' Hey ho "Du ganger ene, du ganger silde Hey ho, i den vilde skov Og menneskekød mig tykkes godt" Hey ho, hun stank så fælt "Men hvis du ligger her med mig Hey ho, i den vilde skov Dit liv og legeme du må beholde" Skovens kælling til mig talt'. Hey ho, i den vilde skov Fanget af hendes arme Trykket til hendes barm Hey ho, i den vilde skov Hey! Jeg gjord min pligt, men gjord det nødigt, Hey ho, i den vilde skov Hendes kvalme dunst jeg kvaltes af, Hey ho, hun stank så fælt Hendes pljuskede hår som tjørnekrattet Hey ho, i den vilde skov Den grimme åsyns mørke miner Skovens kælling til mig talt' Hey ho "Kom, di du nu mit hvide bryst Hey ho, i den vilde skov Ja, drik nu dybt og drik dig mæt" Hey ho, hun stank så fælt "Jeg takker dig og gaver giver, Hey ho, i den vilde skov Som karle tolv du kræfter får" Skovens kælling til mig talt'. Hey ho, i den vilde skov Fanget af hendes arme Trykket til hendes barm Hey ho, i den vilde skov! 10. Skønne Møer
Udi engen ved æ flod
Bondens yngste datter stod Hey! I skønne møer! Hey, jeg lå med hin vænne mø Mellem hendes silke lår, I ladens duftende hø Så lyst som guld var hendes hår Skænkestuens skønne tøs, I æ stald slap barmen løs Hey! I skønne møer! Hey, jeg lå med hin vænne mø Mellem hendes silke lår, I ladens duftende hø Så rødt som rust var hendes hår Smukke tøser, skønne møer, Ædle frøkner, usle skøger Ud til stadens smalle stræde Smedens viv i døren sad Hey! I skønne møer! Hey, jeg lå med hin vænne mø Mellem hendes silke lår, I ladens duftende hø Så sort som kul var hendes hår 11. Havets Plage
Nede ved kystens øde egne ligger snekken bi,
Fjordens odder skjuler skibet med det sorte sejl Vagten står i stævnen og spejder ud til havets rand Venter på en ensom kogge, fuldt med fydlandsk guld Ude på havet sejler et skib, tynget af sit læs Lydløst og med lynets hast, sejler snekken frem Hvæsset klinge så blanke som sølver spejler solens lys Fredelige sømænd slagtes for deres guld Havets plage, Havets plage, Havets plage, Havets plage! Havets plage |