Tracks
01. En Fjendes Doed
Med stålets styrke slås du ned
Din tro fordærver ættens led
Med list og nidskab smeder du
Af løgnes lænker ære ej i hu
Tjener blind af troskab
Tjener du en løgner
Af styrke da du kom
Men svaghed her forlod
Bløder du ved min fod
Spildte du dit liv
Skyldte frænders tid kiv
Med stålsat sind jeg stålet trak
Endte skæbnen og dit blod jeg drak
En fjendes død søgte jeg med mod
En fjendes død smagte jeg i blod
En fjendes død vejen nu er lagt
En fjendes død hævnen nu er bragt
Et mord en hævn et offer
En død det er for jer
Ser i ej hvad bag dette lå
Forræderi fra egen fold
Svig skal alle vide
Bliver straffet med død
Ses ved nattetide
Mit hadets glød
02. Raukes Ran
Flugtens lethed undres
Ingen modstand mødte han
Til skjul af ukendte veje han haster
Om fuldendt dåd han vil berette
Nu er fjenders tro rystet
Og magtfuldt mandtal mindsket
Planen om en let belejring
I sind han lægger klar
Snarligt fjendens folk snares skal
Og fjernes skal forræderi fra folk
Fjernt føles flammer
Hjemstavn står i brand
Våbens vej han ser
Sindet ved hadets rand
Enden på et uventet angreb
Han i skovens skjul ser med sorgsind
Brændte frænders røg i hans øjne svier
Mens han søger efter liv
En hulken i ruiners røg varsler valflugt
Sigyn står ved stammen med stålet for bryst
For frændes hånd skal hun falde
Så tie hun kan om Raukes ran af tillid og troskab
I frænders forsvar han fandtes ej da angreb fandt sted
For skjulets sted han solgte for sølv
Af Arngrims sværd spiddet inden kvindemord kom fra hånd
På modsat side af stålet han nu sidder
Raukes ran mange mænd myrdede
Løfter om liv løber ud med blodets bane
03. Skyggespil
I horisonten brænder ilden højt mod himlen
Bag hende brændte lig begraves
På sin færd hun husker Arngrims ord
Mens blad og kvist mod hende slår
Ser du døden komme nærmere i natten
Vores tid er snart til ende hvis gerning ej gøres
Frænders vid overvindes med løgn hvis sandheds ord ej høres
I falskt ham velkommen vindes
Indefra må folkets råd rives og nidskab nedbringes
Ved egen hånd hun sine klæder rev itu for sindets syn at snyde
Sår hun i sig skar med klinge kold for overbevisning at yde
Tårefyldt afsked tages og lang rejse dages
Håbet i hende bor om igen sit barn at se
Et skyggespil derfor må drives
Ved skovbryn hun standser
En sidste tanke tænker
På frænder, fortid og tab
Beslutningen hun tager
sænker blikket og sin skæbne går i møde
04. Svig
Svig…
Bedraget begynder med modig mine
I fjendens fold skal føres spil for slette folk
Varsomme vagter selvgjort skade skuer
På halvnøgen kvindes krop i vågeflammers skær
Ved porten hun synker sammen i list
Ved endnu ej at dette vil ende med hendes svig
Bedraget begynder med modig mine
I fjendens fold skal føres spil for slette folk
Mange måner bruges på værdighed at vise
Så stilhed sejrer størst
Fjendes kådhed bringer trælleklædt til trone
Hun bydes at vise sin dyd og kendes igen af en kriger
Rigdom frem for ære han valgte
I Danermord han førte stål
Ryggen til ætten han vendte
I magt og nidskab han så sit mål
Flugtens færd fra folk i skoven om fangenskab hun fortæller
Beretningen skal bringe budskab og se begyndelsen på svig
Sidste led i slægten af kongeæt født
En trussel mod tronen eller en stærk alliance
Men troskab skal sættes på prøve
Så svigte hun skal sit folk
05. Ni Lange Nætter
Så du mod sky da fuglen fløj
Brød du da blikket bort fra båret byrde
Væk var vågne øjne væk var vantro
Fjende fanger fangst før farlig
Sandhed skues
Kamplyst kues
Fred fra fredløs flugt
Fanget af fjende
Ni lange nætter
Fra fangehul kaldes
Til underjords vætter
Tidens svig gjaldes
Så du mod sky da fuglen fløj
Brød du da blikket bort fra båret byrde
06. Arngrims Armod
Ældgamle ord Arngrims armod ytrer
Manes mod mørk måne
Skælver gennem skændet krop
Jern og ild kaldte blodet frem
Nætter ni på pinsler rige
Lænket fast under jord er dage slige
Fjernt fra sind er hævnens håb
Nattens væsner vidner Arngrims råb
Spor af skjulte skridt i skoven slettes
Bag flygtigt folk af fortid uret rettes
Saga og sagn at vide ved bålet sunget
Så usete frænders færden ej er svundet
Lænker løftet og af fangenskab flygtet
Hævnen har sig vokset i vildskab
Sorgen over sviende svig hamrer i hjertet
Nu er der ingenting tilbage at miste
Ingenting
|